Vejledning til sommerhuset Vejlby Klit 319, 7673 Harboøre Ejer: Flemming Gram Christensen, Lendropsgade 9 2. th, 8700 Horsens, tlf: 22 45 17 02 A. Ved ankomst: 1. Luk op for vandet: Find den blå hane over vandmåleren i skabet under vasken i køkkenet. Hanen drejes fra vandret (lukket) mod lodret. Prøv med den kolde og varme hane at der er tryk på vandet. Prøv også ved vasken i badeværelset. 2. Tænd for strømmen: Eltavlen findes i værelset til venstre ved indgangsdøren. Tryk på de sorte knapper mærket 1 i øverste række (lys og varme) Vip kontakterne til kraft op (vandvarmer) Vip kontakten til HFI-relæet op, hvis den er nede. Tjek at vandvarmeren i badeværelset (i venstre skab under bordet) er tændt (lyser). Ellers tænd på kontakt i skabet. Tænd køleskab på kontakt ved gulvet ved køleskabets venstre side. B. Ved afrejse: Omvendt rækkefølge. Strøm slukkes først, så vandet. Husk at bruge toilettet inden. Tag trykket af vandrørene ved at åbne og lukke for det varme og kolde vand i køkkenet. Gulve støvsuges, toilettet gøres rent og borde tørres af. C. Skraldespanden er låst når sommerhuset ikke bruges (fordi skrald afregnes pr. kilo) Nøglen findes på hylden ved indgangsdøren. D. Saunaen virker ikke og rummet bruges som depot. E. Udendørslegetøj og gynger findes i en kasse i "saunaen". Samles ind igen ved afrejse. F. Radiatorer. Der er el-radiatorer i alle rum. Disse må ikke tildækkes pga. brandfare. De gamle grå radiatorer er tændte hvis der er strøm på huset. De to hvide i stuen har en tænd/sluk knap på siden og en temperatur-drejeknap. Radiatoren i værelset med eltavlen skal tændes efter at strømmen er slået til. G. Stranden lige ved sommerhuset er ikke velegnet til badning for børn pga. de store bølger. Til gengæld er der dejlig meget sand at grave i. Voksne kan godt svømme i vandet. Stranden for enden af havnen i Thyborøn er meget velegnet til børn. Der er også grill og iskioske. Ved Bovbjerg fyr er der nogle imponerende skrænter ned mod stranden, men ikke en god badestrand. H. I det lille skur på bagsiden af sommerhuset findes et par liggestole af den gamle model. I. I saunaen er der to barnestole og en klapvogn. I soveværelset ligger en babyseng under sengen. J. Opvaskemaskine. Store tallerkener stilles til højre. Tjek at "møllen" kan dreje rundt. Der er ikke meget plads. Drej knappen til 2 eller 3. Tryk 55 ind og tryk på start. K. Der kan sættes to ekstra bordplader i spisebordet. Pladerne er i saunaen. Splitter til pladerne ligger på hylden over emhætten. L. Indkøb: Spar købmand findes i Vejlby Klit. Her er også cafe og hoppepude. I Harboøre findes Aldi og Super Brugsen. I Thyborøn findes slagter og fiskehandlere. I Lemvig findes Kvikly og div. specialforretninger. M. Stuedør: Døren låses med gammeldags nøgle som hænger på stolpen i stuen. Lad ikke nøglen sidde i døren når huset forlades, ellers kan døren ikke låses op ude fra. N. Fjernsyn: B&O fjernsynet er tilkoblet en digital TV-modtager og en DVD-afspiller. DVD skal være slukket når man vil se TV. For at se TV tændes fjernsynet med B&O-fjernbetjeningen (TV-knappen) Tænd også den digitale TV-modtager med knap til højre foran på apparatet Tryk på "VTape" eller "Sat" på B&O-betjening. Vælg kanaler med fjernbetjening til digital modtager.